Boller i indisk curry med spidskålsraita

Boller i karry er en klassisk dansk ret, men denne udgave har fået et tvist og laves med indisk curry.

Ingredienser

Sådan gør du

Rør kød og salt godt sammen i en skål. Rør ægget i. Pil løget, hak det fint, og rør det i kødet sammen med peber og rasp. Rør mælk i kødet, til du har en glat og jævn fars. Form farsen til små boller med en spiseske. Dyp skeen i en skål med vand imellem hver bolle, så overfladen bliver glat.
Bring en gryde med ¾ l vand i kog. Kom farsbollerne i vandet, og kog dem ved middelhøj varme i 10 minutter. Tag bollerne op af vandet med en hulske, og læg dem på en tallerken. Placér en sigte over en skål, og hæld kogevandet igennem sigten. Gem det sigtede kogevand, det skal bruges i saucen.
Rist spidskommen på en tør pande ved middel varme, til det dufter. Stød det til pulver i en morter. Tag 2 tsk. fra til spidskålsraita. Pil og hak løg, og svits dem i olien i en gryde. Skræl og riv ingefær og hvidløg fint, og bland det med løget i gryden. Tilsæt spidskommen, kanelstænger og garam masala.
Drys melet i gryden, og rør rundt. Hæld det sigtede kogevand i gryden, og pisk i saucen med et piskeris, så den ikke klumper. Tilsæt tomater fra dåse, og kog saucen i mindst 20 minutter og gerne 40 – rør indimellem. Smag til med salt. Vend kødbollerne i saucen, og lad dem koge med i 10 minutter.
Kog basmatiris efter anvisningen på pakken.
Snit spidskålen meget fint med en skarp kniv. Rør yoghurten med den ristede og stødte spidskommen, du har taget fra tidligere. Vend spidskålen i yoghurten, og smag til med salt og peber.
Hak koriander groft, og drys det over gryderetten. Servér med kogte basmatiris, spidskålsraita og mangochutney.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 1. juni 2018

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek