Risalamande crème brûlée

30. december 2022 af .

Foto: Stine Christiansen

Crème brûlée betyder “brændt creme”, og er en fransk dessert, hvor overfladen på en creme, der er lavet af fløde, æggeblommer, vanilje og sukker brændes med en gasbrænder. Det giver et sprødt, karamelliseret sukkerlåg oven på den bløde creme. Konceptet kan du sagtens bruge på en klassisk risalamande, hvis julens rester trænger til at blive serveret i en ny version. Har du allerede en rest risalamande, skal du bruge ca. 400 g til desserten her.

Bemærk
Risengrøden skal afkøle helt, inden den røres med piskefløde, så lav den gerne klar dagen inden.

Ingredienser

Udstyr

Gasbrænder.

Sådan gør du

Giv ris og vand et opkog i en tykbundet gryde.
Skrab kornene af vaniljestangen, bland dem med 1 tsk. sukker, så de ikke klumper for meget, og læg vaniljekorn, den tomme vaniljebælg og salt i gryden. Hæld mælk i, bring grøden i kog, og lad den simre ved svag varme under låg i 40-50 minutter. Rør jævnligt i gryden, så risene ikke brænder på.
Tag gryden fra varmen, når risene er møre. Bland sukker i, og dæk grøden med husholdningsfilm, der rører ved overfladen (for at den ikke trækker skind). Lad grøden afkøle helt i køleskabet.
Smut og hak mandlerne (huske evt. at tage 1 hel fra). Det er lettest at hælde 1½ dl vand over, og give dem et opkog eller et par minutter i mikroovnen, så mandelhinderne løsner sig og nemt slipper, når du trykker på dem.
Fisk vaniljebælgen op af grøden. Pisk fløden til en let skum, og vend den i risengrøden sammen med mandlerne. Lad risalamanden sætte sig køligt i mindst en time.
Rør æggeblommen med risalamanden.
Knus småkagerne med hænderne, og fordel dem i bunden af 4 skåle. Anret risalamanden ovenpå.
Drys et tyndt og jævnt lag sukker over grøden. Tænd en gasbrænder, og før flammen hen den over sukkeret under konstant bevægelse, så det karamelliserer, men ikke bliver brændt.
Halvér appelsinerne, og skær kødet i fileter. Pynt desserten med appelsinstykkerne.

Tip!

I en lynversion, drysser du bare sukker over en portion risalamande og brænder det. Rører du en æggeblomme i, får desserten en mere cremet konsistens.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar