Karamelmousse med sukkerristede mandler
8. oktober 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Det er sødt, cremet og knasende sprødt i én og samme mundfuld - ægte dessertlykke!
Bemærk
Afkøling: Mindst 4 timer
Ingredienser
Sådan gør du
Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Hak chokoladen fint, og hæld den i en skål. Varm 1½ dl af piskefløden op til kogepunktet i en gryde, og tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og rør den straks ud i den varme fløde. Hæld den varme fløde over chokoladen, og lad det stå i ca. 1 minut. Tilsæt salt, og rør herefter i skålen med et piskeris, til chokoladen er helt smeltet ud i fløden.
Pisk de sidste 2 dl fløde til let skum i en skål med en elpisker. Vend forsigtigt flødeskummet i chokoladeblandingen med en dejskraber til en ensartet mousse.
Fordel karamelmoussen i 4 portionsglas, og sæt dem på køl i mindst 4 timer, til moussen har sat sig.
Tænd ovnen på 200ׄ°. Hæld mandlerne i et lille ovnfad, og rist dem i ovnen i ca. 5 minutter, til de er let gyldne. Tag dem ud af ovnen, og hak dem groft.
Smelt sukkeret til karamel i en lille tykbundet gryde. Rør hurtigt grofthakkede mandler og salt i, og hæld massen ud på et skærebræt beklædt med bagepapir. Lad de karamelliserede mandler køle helt af. Hak dem herefter lidt mere fint.
Flæk granatæblet, og bank kernerne ud med en stor ske. Kassér de hvide hinder. Top karamelmousserne med granatæblekerner og sukkerristede mandler, og pynt med spiseligt guldstøv lige inden servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk