Ovnbagte forårsruller med kylling

Forårsruller er nemme at lave med fillodej, og så kan de sagtens steges i ovnen, så du slipper for at tænde op for frituren.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Steg det i halvdelen af olien i en wok eller pande. Tilsæt hakket kyllingekød, og brun det.
Rens chilien, fjern kernerne, og hak den fint. Riv ingefær. Rens champignoner, og hak dem fint. Lad chili, ingefær og champignoner stege med i wokken.
Skyl og riv gulerødderne. Snit spidskål fint. Skyl bønnespirerne. Tilsæt det hele til wokken, og lad det stege, til grøntsagerne falder sammen.
Smag blandingen til med soja, fiskesauce og rørsukker. Tag den af varmen, og lad den køle en smule af.
Skyl og snit spidskål helt fint, og læg det i en skål. Pres limesaft over, og tilsæt olivenolie, honning, salt og peber over. Knug det ind i spidskålen, så den falder let sammen.
Skyl feldsalat, og vend det i skålen. Skræl mangoen, og skær mangokødet i tern.
Rist cashewnødderne på en tør pande, og hak dem groft. Drys mango og cashewnødder over salaten, og vend let rundt.
Tænd ovnen på 220°. Fold hvert stykke fillodej på midten, så det danner et rektangel. Pensl fillodejen med en smule olie, og fordel fyldet på midten af rektanglet. Rul forsigtigt dejen tæt sammen om fyldet.
Læg forårsrullerne på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med olie, og bag dem i ovnen i ca. 15 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Servér med sursød-sauce og spidskålssalat.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 30. august 2019

Opskrift:

Fotograf: Winnie Methmann