Fastelavnsboller med marcipan og flødeskum

Disse svenske fastelavnsboller kaldes semlor og består af en hvedebolle, der fyldes med marcipan og flødeskum.

Bemærk: I denne opskrift kan du vælge enten at bage én stor fastelavnsbollekage eller små fastelavnsboller i portionsstørrelse.

Ingredienser

Udstyr

en springform, 20 cm i diameter (hvis du vil bage én stor kage)

Sådan gør du

Smuldr gær i en skål. Lun mælken, til den er 37° varm. Rør mælk og gær sammen, til gæren er opløst. Smelt smørret, og rør det i. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Rør vaniljekorn, sukker, salt og kardemomme i.
Ælt melet ind i dejen lidt ad gangen – gerne på en røremaskine. Ælt i 5-7 minutter, til dejen er glat og smidig.
Læg et rent viskestykke over skålen med dej, og lad den hæve et lunt sted i 45 minutter.
Ælt dejen hurtigt igennem på et meldrysset bord.
Form dejen til én stor rund bolle, og læg den i en smurt springform. Lad den hæve under et fugtigt viskestykke i 30 minutter. Alternativt former du boller af dejen og lader dem hæve tildækket på en bageplade beklædt med bagepapir.
Tænd ovnen på 180°. Pensl dejen med sammenpisket æg, og bag den store bolle på nederste rille i ovnen i ca. 30 minutter, til den er gylden og gennembagt. Tag bollen ud af formen, og lad den afkøle på en rist dækket med et rent viskestykke. Har du formet dejen til mindre boller, skal de kun bages i ovnen i 15-20 minutter, til de er let gyldne.
Riv marcipanen groft på et rivejern, og rør den sammen med mælken til en cremet masse. Pisk fløden til skum.
Skær den store, afkølede bolle igennem til 3 kagebunde, og skær et lille låg af den øverste top. Smør marcipanmassen ud på bundene, og fordel flødeskummet oven på marcipanen i et pænt lag - brug gerne en sprøjtepose med stjernetylle. Læg kagebundene sammen, og drys med sigtet flormelis.
Har du bagt mindre boller, skærer du et tykt låg af toppen på hver bolle, piller lidt af indmaden ud med fingrene og fylder dem med marcipanfyld og flødeskum. Servér straks.

Tip!

Skal fastelavnsbollerne overraske i år? I stedet for 10 små boller kan du lave 1 stor fastelavnsbollekage!

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød

Udgivet: 8. februar 2019

Opskrift:

Fotograf: Henrik Freek