
Stikkelsbær
De syrlige stikkelsbær får ikke altid den opmærksomhed i det danske køkken, som de fortjener. De spændstige bær kan nemlig være en smule afskrækkende i den umodne, grønne udgave, men faktisk er de et alsidigt bekendtskab, som fungerer i en lang række retter i både grøn, gul og rød version.
I det søde køkken kommer stikkelsbærrene for eksempel til deres ret i en stikkelsbærfromage eller som et friskt pust i en trifli eller pavlova, men de lækre bær er også gode til at give salte retter med for eksempel ost, fisk eller and et syrligt sødt tvist.
Vi har samlet en række lækre opskrifter med stikkelsbær, som uden tvivl vil gøre, at du får øjnene op for de danske bær.