Sønderjysk kaffebord

Sønderjylland er kendt for sit overdådige kaffebord, der bugner af adskillelige store og små kager. Vi har samlet de vigtigste opskrifter her.

Sønderjysk kaffebord

Det burde egentlig hedde sønderjysk kagebord, da det er kagerne, der er i fokus, og ikke kaffen. Og der er rigtigt mange af dem! Herunder kan du læse de uskrevne regler om den jyske tradition og få de vigtigste opskrifter til kagebordet.

Sønderjysk kaffebord – regler og antal kager

Et klassisk sønderjysk kaffebord består af mindst 14 forskellige slags kager, som kan deles op i hårde og bløde. De bløde er f.eks. boller, kringle, formkager og lagkager, mens de hårde er småkager. En gylden regel siger, at et fuldendt kaffebord skal indeholde mindst syv bløde og syv hårde kager. 

De første to-tre bløde kager fungerer som “stopkager”, fordi de stiller den værste sult, så man ikke spiser for meget af de efterfølgende kager. Stopkagerne er f.eks. boller, kringle og søsterkage. Herefter kommer formkagerne, som kan være alle typer sandkager og bradepandekager (“pladekager”). De bløde kager afsluttes med de fine lagkager (“torte” på sønderjysk),roulader og/eller flødekager, gerne to-tre forskellige slags. Herefter går man videre til de hårde kager, som består af klassiske småkager som f.eks. “knepkager”, “gode råd”, og “fedtebrød”. Det sønderjyske kaffebord afsluttes med småkagen “ingenting” – for ingenting kan man jo altid spise.

De bløde

De hårde

Hvordan opstod det sønderjyske kaffebord?

Traditionen med de mange forskellige slags kager opstod efter krigen i 1864, hvor Sønderjylland kom under tysk styre. De dansksindede sønderjyder mødtes i forsamlingshusene for at holde møder og synge danske sange. Forsamlingshusene havde ikke spiritusbevilling, så i stedet for kaffepunch sluttede møderne med et kaffebord. Deltagerne medbragte hver en kage, og her opstod traditionen med de mange forskellige slags kager.