Roulade er en sikker vinder hos både børn og voksne, og en hjemmelavet én af slagsen vil med garanti imponere dine gæster – for den er både smuk, smagfuld og hyggelig at deles om. Kendetegnende for en roulade er, at en variant af cremet fyld er rullet ind i en smidig dej, som i enderne danner mønster som et sneglehus.
Roulader kan varieres med et hav af forskellige smage, og den kan dekoreres med alverdens pynt. Prøv f.eks. en snasket roulade med kaffe og chokoladecreme eller en jordbærroulade med brændt marengs.