Når foråret sniger sig ind på os, dækkes skovbunden af flotte, lange ramsløgsblade. Pluk løs af skovens hvidløg, og brug dem f.eks. i pestoer, salt med smag og mayonnaise.
Hele ramsløget kan bruges: Både blade, stængel og blomst. Sørg for at skylle dem godt inden brug, og hak dem ligesom krydderurter.
Pas på, at du ikke forveksler ramsløg med liljekonvaller – læs mere længere nede på siden. Herunder har vi samlet vores bedste opskrifter på retter med ramsløg.