Brug bærene, når de er i sæson
Hjemmelavet marmelade bliver allerbedst på bær i sæson. Du kan også bruge frosne bær, som fås billigt året rundt, men det er med at nyde de søde danske sommerbær, mens de er her. Har du ikke tid til at sylte om sommeren, måske vil du hellere ud og nyde solskinsvejret, kan du vælge at fryse bærene ned i passende mængder. Så du kan lave marmelade af de frosne bær, når det passer dig.
Hvornår er de forskellige bær i sæson?
Jordbær er i sæson fra juni til juli.
Stikkelsbær er i sæson fra juni til august.
Hindbær er i sæson fra juli til september.
Blåbær er i sæson fra juli til september.
Kirsebær er i sæson fra juli til september
Solbær er i sæson fra juli til august
Ribs er i sæson fra juli til august
Brombær er i sæson fra august til oktober
Tranebær er i sæson fra oktober til december
Idéer til smagssætning
- Frisk ingefær er godt i appelsin- og rabarbermarmelade
- Gin, rom, cognac samt andre typer spiritus giver marmeladen en god dybde
- Vanilje, anis, citron og lime kan bruges til de fleste typer frugter og bær
- Frisk lavendel smager skønt i blommemarmelade og jordbærmarmelade
Sortér dine bær grundigt
Det er vigtig at sortere bærene grundigt, så du undgår overmodne, stødte, rådne og mugne bær i din marmelade. Der skal ikke meget til for at ødelægge holdbarheden på et glas marmelade.
Når marmeladen er færdigkogt, skal den på glas hurtigst muligt. Glassene kan både
være nykøbte patentglas,
gammeldags syltekrukker og genbrugte syltetøjsglas med skruelåg.
Det vigtige er, at du rengør glas og
låg grundigt, skolder dem med
kogende vand og evt. skyller dem
med Atamon.
Skum marmeladen af, fyld helt op til kanten, og luk låget til, mens
marmeladen stadig er varm – så dannes
der et vakuum i glasset, som giver
marmeladen øget holdbarhed. Opbevar marmeladen på køl i op til 3 måneder.
Hvis marmeladen er for tyk
Hvis marmeladen er for tyk, kan du koge den op med lidt vand eller saft, til du opnår den rette konsistens.
Hvis marmeladen er for tynd
Giv marmeladen et opkog ved stærk varme, så overskydende væske koges væk, eller brug lidt Melatin til at justere konsistensen med - Melatin er et pektinpulver, der kan købes i almindelige supermarkeder.
Sød værtindegave
Put din hjemmelavede marmelade på små, fine glas, pynt med bånd og manillamærke, så har du den fineste værtindegave.