Kikærter

Kikærter er sprængfyldte med proteiner og kan bruges i madlavningen på mange forskellige måder.

Kikærter

Kikærter er ligesom andre bælgfrugter rige på protein og kostfibre. De er samtidig gode kilder til bl.a. vitamin A, Vitamin E og folat samt mineralerne kalcium, magnesium, jern og zink. 

Kikærter har en nøddeagtig smag og kan bruges hele i salater, supper og gryderetter eller purerede i hummus og falafel. Kikærter kan også ristes sprøde på en pande eller i ovnen med krydderier og spises som en sprød snack eller som topping på en salat.

Kikærter fås friske eller på dåse. Tørrede kikærter skal sættes i blød i koldt, usaltet vand i 10-12 timer, før de skal bruges. De koges herefter i nyt, frisk vand i cirka en time. Kikærter på dåse skal ikke sættes i blød og koges, men blot skylles og varmes. 

Her får du en række nemme forslag til, hvordan du kan lave sunde og lækre retter med de små, nøddeagtige bælgfrugter.

Opskrifter med kikærter

Tørrede eller fra dåse? 

Når du køber kikærter, kan du selv vælge, om du vil købe en pose tørrede kikærter, eller om du vil gøre det nemt for dig selv og købe spiseklare kikærter på dåse. De tørrede kikærter skal lægges i en skål med rigeligt koldt vand i ca. 8 timer og derefter koges 1 time i nyt vand. Det er lidt mere besværligt end blot at åbne en dåse og hælde vandet fra, men til gengæld smager de friskkogte kikærter lidt bedre og har en fastere konsistens. Kikærter fra dåse kan have en lidt uheldig bismag af metal. Hvis du selv koger de tørrede kikærter, kan du koge en ekstra stor portion og fryse dem ned til senere brug, så du altid har kogte, brugsklare kikærter ved hånden.