Hjemmelavet slik

Hjemmelavet slik er et sjovt og ofte nemt projekt, som vil glæde både store og små slikmunde. Lav hjemmelavede udgaver af dit favoritslik med opskrifterne her.

Hjemmelavet slik

Hjemmelavet slik er et sjovt og hyggeligt projekt, som både børn og voksne kan være med til. Du kan lave hjemmelavede karameller, fyldte chokolader og skumfiduser eller kaste dig ud i hjemmelavede udgaver af klassikere som Daim, Bounty og Toffifee.

Når du laver hjemmelavet slik, kan du helt selv bestemme varianterne og dermed lave dit eget bland selv-slik derhjemme! Så er du sikret at få dine favoritter i slikskålen fredag aften. Find dem alle i det store udvalg af nemme opskrifter på hjemmelavet slik lige herunder.

Powered by Froala Editor

Hjemmelavet slik

Sådan laver du hjemmelavet slik

Der er masser af slik, som du sagtens kan lave hjemme i dit eget køkken, og det er slet ikke så svært, som man skulle tro. Vi har samlet nemme opskrifter på hjemmelavet slik, så du nemt kan lave dine favoritter derhjemme eller måske endda opfinde et nyt stykke slik, der falder lige i din smag.

Ingredienser til hjemmelavet slik

Du vil måske blive overrasket over, hvor få ingredienser det kræver at efterligne slikklassikere, og du kan ofte skyde genvej ved at købe f.eks. færdiglavet karamel.

Vil du gerne gå all in på den hjemmelavede slik, kan du dog også lave alt fra bunden. Du kan f.eks. lave hjemmelavet marcipan, karamelsauce eller dulce de leche.

Hjemmelavede karameller

Karameller er en gammel klassiker i slikskålen, som bare aldrig går af mode. Den helt traditionelle flødekaramel kan laves af blot 3 ingredienser, men når du først har styr på grundopskriften, kan den varieres med alverdens lækre smage. Du kan f.eks. lave lakridskarameller og flødekarameller med hasselnødder og flagesalt.

Fyldte chokolader

Har du mod på og tålmodighed til chokoladetemperering, er fyldte chokolader et sjovt og utroligt velsmagende køkkenprojekt. De kan fyldes med karamel, ganache, kompot eller knas, og selv hvis chokoladen ikke bliver helt blank og hård, smager de fyldte chokolader stadig vidunderligt. Du kan få tips til at temperere chokolade i videoen herunder.


Sådan tempererer du chokolade

Skal du lave hjemmelavet slik med chokolade, er den største udfordring chokoladetemperering. Det er ikke afgørende, at chokoladen er perfekt tempereret, men det gør, at den størkner lettere og giver et flottere resultat. Og selvom det kræver lidt træning, er det faktisk ikke så svært, når først du kender metoden. Få en nem guide til at temperere chokolade i videoen herover.

Hjemmelavede chokoladebarer

Når du laver hjemmelavet slik, kan du lave dine helt egne kreationer, men det er også sjovt at efterligne nogle af klassikerne, vi kender fra slikbutikkerne. Der er nemlig mange af de kendte chokoladebarer, du nemt kan lave i dit eget køkken. Prøv f.eks. hjemmelavet Twix.

Udstyr til hjemmelavet slik

Det kræver ikke nødvendigvis noget specielt udstyr at lave hjemmelavet slik. Et redskab, der dog ofte kan være brugbart, er et sukkertermometer. Det skal bruges, når du laver sukkersirup og karamel og det kan også bruges til chokoladetemperering.

Skal du lave fyldte chokolader, skal du bruge chokoladeforme. Dem kan du købe i mange flotte og sjove former, der giver de fyldte chokolader et flot look. Chokoladeforme fås i både plastik og silikone, og du kan bruge lige den type, du foretrækker.

Powered by Froala Editor