Festkager

Fordi der altid er noget at fejre!

Festkager

Fødselsdag, reception, familiesammenkomst, konfirmation, vejfest, hyggeligt besøg ... Når der er noget at fejre, skal der traditionen tro kage på bordet. Og med en flot kage, som man har gjort sig særligt umage med, viser man sine gæster, at man holder af dem og værdsætter deres selskab.

På denne side får du opskrifter på smukke og lækre festkager, der passer til enhver anledning, og som nok skal tiltrække sig sin del af opmærksomheden!

Festkager

Tips og idéer til din festkage 

Ikke mindst når man laver lagkager, er der rig mulighed for at dekorere kagen, så den ser helt fortryllende ud. Følg de enkelte opskrifter her på siden, eller vælg mellem de forskellige pynteteknikker, og design din helt egen festkage.

Flække en kagebund: Brug en lang brødkniv, og skær først et lille snit hele vejen rundt i kanten af kagen. Skær så kagen helt igennem, idet du lader kniven følge snittene i kanten.

Pynte kanten med flødeskum: Fyld flødeskum i en sprøjtepose, og hold posen næsten lodret, mens du sprøjter striber af flødeskum nedefra og op.

Overtrække med chokolade: Smelt 50 g smør sammen med 2 spsk piskefløde og 3 spsk flormelis i en kasserolle uden at bringe det i kog. Tag det fra varmen, og rør 150 g finthakket mørk chokolade i. Fordel chokolademassen på kagen med en palet, så den glider ned ad siderne. Glat chokoladen på siderne, og lad stivne ca. 1 time.

Vil du have mere inspiration til kagepynt? Så se med i videoen her, hvor simple skærekager pyntes med frosting, bær og slik:



Powered by Froala Editor