BLOMKÅL - GRØNTSAGEN SOM KAN BRUGES TIL ALT
Blomkål er i sæson fra juni-oktober, men kan købes året rundt i supermarkederne. Den alsidige grøntsag findes i hvid, lilla, grøn, gul og orange, og kan derfor være et festligt indslag i en ret. Den mest almindelige er den hvide, og det er også den som de fleste opskrifter indeholder. Den er god til både danske retter som maskeret blomkål og til vegetarretter såsom blomkålscurry.
Blomkål er en mættende grøntsag, og har en rund smag og fedme i sin konsistens på trods af hvor sund blomkål er. Derfor er den velegnet som tilbehør til mange retter i stedet for f.eks. kartofler og broccoli.
Sådan bruger du blomkål
Du kan bruge og tilberede blomkål på utallige måder. Den fremgår af mange traditionelle danske opskrifter – f.eks. bliver den kogt i buketter, brugt til mos eller gratin. Men du kan sagtens panere den i ovnen, riste den på panden, eller bruge den i en gryderet i stedet for kød.
Vegetarretter: Blomkål som erstatning for kød
Blomkål blomstrer i både det traditionelle og moderne køkken. Blandt andet fordi, at det er nemt og lækkert at erstattet kød med blomkål. Du kan f.eks. vende blomkål i mayonnaise, ketchup og soya, og derefter panere den i panko. Så får du sprøde nuggets-lignende buketter, som du kan bruge til f.eks. asiatiske retter.
Blomkål kan bruges som ris og dej
Derudover kan blomkål også laves til ’ris’, hvis du vil sænke forbruget af pasta og ris. Undgår du gluten, kan du også lave en blomkålspizzabund, ja, kun fantasien sætter grænser. Blomkål er en spændende grøntsag, som du kan blive ved at finde nye måder at bruge på.