BACON, BACON OG ATTER BACON
Det stykke udskæring vi kalder bacon, er grisens brystflæsk. Bacon sidder mellem grisens bov og skinke, og er blevet en meget populær udskæring i Danmark.
I Danmark har vi tradition for at mene, at vi har den eneste rigtige ”bacon” i verden. Dansk bacon er kendetegnet ved de tynde skårede skiver, som kan steges helt sprøde, så de giver knas til alt fra burger, sandwich og røræg.
Vi har endda chips, som hedder bacon-chips – og bacon er også hurtigt blevet en del af rigtig mange retter i danske køkkener.
Steg bacon i ovn
Bacon er fedtholdigt, og derfor kan det være nemmere at stege bacon i ovnen, så du ikke sviner køkkenet til. Dertil er det let at lave en stor omgang bacon på samme tidspunkt!
Bacon som smagsgiver
Bacon er en naturlig smagsgiver. Bacon har stort indhold af fedtstoffer og salt, hvilket gør, at du ikke behøver mange gram bacon, før det giver en masse smag til din ret.
Bacon i skriver og i tern
Når du tænker på bacon, tænker du så også på de flade pakker med tyndskåret bacon? Ja, det er nok den bacon, vi er gladest for i Danmark. Men der findes selvfølgelig også bacontern – som er god i flere sammenhænge.
Skal du lave en gryderet, er det naturligvis bedst at bruge tern, skal du have bacon til røræg, i din burger eller noget tredje, så er det den tyndskårede udgave du skal have fat i.
Kan bacon fryses?
Man kan altid bruge bacon, ikke? Har du købt for meget bacon, kan du sagtens fryse det ned. Frys bacon rå, og tag op af fryseren en time inden du skal bruge det. Så kan du igen skille lagene af baconskiver fra hinanden.
Sådan steger du perfekt bacon
Hemmeligheden bag perfekte skiver sprød bacon er tid! Giv endelig ikke din bacon for høj varme fra start. Steg bacon ved middel varme, så fedtet når at smelte inden kødet bliver mørkt. Sådan får du sprøde skiver bacon.