Æblet betegnes som Danmarks nationalfrugt, og der er skam også grund til at være stolt over de danske æbler, som har en perfekt sprødhed og masser af smag. Årsagen til den høje æblekvalitet er vores kølige, lyse somre.
Æbler er lækre i både det salte og det søde køkken. Vælg en sort, der passer til den ret, du skal lave, eller prøv dig frem og find det æble, du synes passer bedst til lige præcis dine æblelækkerier. Og hvorfor smide skræller og skrog ud, når du kan koge en lækker æblesirup af dem?