Wok med okse, edamamebønner og broccoli
9. oktober 2020
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Fyr godt op under wokken, og tryl hurtig og lækker aftensmad frem med smag af Østen.
Ingredienser
Sådan gør du
Pisk alle ingredienserne til saucen sammen i en skål, og sæt til side.
Kog nudlerne efter pakkens anvisninger, og skyl dem i koldt vand, så de ikke klistrer sammen. Afdryp.
Steg oksekødet i sesamolie i en meget varm wok, til det næsten er gennemstegt. Sæt det til side.
Skyl broccolien, og skær den i små buketter. Steg dem kort i wokken, til farven bliver flot grøn. Sæt dem til side.
Pil hvidløgene, og skræl ingefæren. Riv hvidløg og ingefær fint. Svits begge dele i den varme wok i et minuts tid. Hæld saucen over, bring i kog, og tilsæt oksekød, broccoli, frosne edamamebønner og nudler. Vend rundt, til saucen tykner, og edamamebønnerne tør op. Smag til.
Skyl forårsløg og koriander. Skær forårsløgene i tynde skiver. Servér wokretten drysset med forårsløg og koriander.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk