Vildand med æblesauce, savojkål og krydderkartofler
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Henrik Freek
Æblernes syre udfordrer fedmen fra anden, og sammen forenes de i en velsmagende mundfuld. Del anden i lår og bryster, og tilbered dem hver for sig. Så får du det bedste resultat ud af begge dele.
Bemærk
Kogetid, suppe: 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Skær lårene fra ænderne. Skær hele rygstykket ud, så brysterne bare sidder på brystbenet.
Brun andebrysterne i smør i en gryde. Læg dem i et ovnfad med skindsiden opad, og krydr med salt og peber.
Brun lår og rygben i gryden. Dæk med vand, og tilsæt lidt salt. Bring i kog, skru ned, og lad det simre i 45 minutter.
Steg andebrysterne i en 180° varm ovn i 10-15 minutter, til centrumtemperaturen i brystkødet er 55°. Tag dem ud af ovnen, og lad dem hvile med skindsiden nedad. Skær brystkødet fra benet (gem det!),og skær kødet i tykke skiver.
Tag andelårene op af suppen, læg brystbenet i, og lad suppen koge i yderligere 1 time. Sigt suppen, og gem den.
Skrub kartoflerne, og vend dem med olie og krydderurter. Bag dem møre i ovnen ved 180° i ca. 25 minutter. Krydr med salt.
Skræl æblerne, og skær dem i mindre stykker uden kernehus. Kog dem til mos i en gryde med æblemost. Hvis ikke de selv koger ud, kan de blendes. Opløs majsstivelse i lidt vildtsuppe, rør det i æblemosen, og kog op. Smag til med peberrod.
Skær savojkål i strimler, og svits dem i smør på en pande. Tilsæt lidt vildtsuppe, og lad kålen simre, til den er næsten mør. Krydr med salt og peber.
Servér lår og bryst af vildanden med savojkål, æblesauce og kartofler.
Tip!
Kog altid suppe på skrog og afpuds, der har så meget smag. Gem overskydende suppe i fryseren, så har du hurtig sauce til næste gang, du skal lave vildt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Den bedste opskrift på andesteg!