Vietnamesisk nudelsalat
24. juni 2021
af
Linn Grubbström.
Foto: Columbus Leth
Krydret, simpelt og utroligt velsmagende. Sådan kan man sammenfatte den vietnamesiske nudelsalat, der traditionelt serveres med risnudler, friske grøntsager, rigeligt med chili og masser af koriander.
Bemærk
Marinering: Mindst 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Skær kødet i tynde skiver.
Skræl ingefær, og riv den fint. Bland ingefær, soja, fiskesauce, sukker, olie og chiliflager til en marinade i en blender. Vend kødet i marinaden. Marinér kødet i mindst 1 time i køleskabet og gerne længere.
Steg kødet på en pande, indtil det er gennemstegt.
Kog risnudlerne efter anvisning på pakken.
Skræl gulerødderne, og skær dem i lange, tynde strimler, gerne på et mandolinjern eller med en kartoffelskræller. Skyl agurken, og snit den fint. Skyl forårsløg, fjern de nederste og øverste cm, og snit den fint. Skyl og snit chili fint.
Skyl bønnespirer og krydderurter.
Hak peanuts fint.
Anret nudler og grøntsager i en skål sammen med kødet. Drys krydderurter og peanuts over salaten.
Pil og riv hvidløg fint. Rør hvidløg, sojasauce, fiskesauce og sukker sammen til en dressing i en skål.
Tip!
Nudelsalaten kan serveres med forskellige slags kød. Du kan også skære tykstegsbøf eller kyllingefilet i tynde skiver og marinere dem, hvis du vil variere salaten.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk