Vegetariske deller med butternutsquash

6. april 2021 af .

Foto: Peter Kam

Disse vegetariske deller smager om muligt endnu bedre end den klassiske udgave, som de ligner. Farsen er lavet af solsikkekerner, valnødder og cheddar. Tre ingredienser, der hver for sig næppe minder om frikadeller, men som får en helt anden og lækker smag, når de bliver sat sammen.

Ingredienser

Sådan gør du

Hæld bønnerne i en sigte, og lad væsken dryppe af. Pil løg og hvidløg, og hak det groft. Blend bønner, løg, hvidløg, solsikkekerner, valnødder, oliventapenade, cheddar og rasp til en fin masse.
Tænd ovnen på 200°. Tilsæt æg, salt og peber, og rør massen sammen med en ske. Lad den stå i 15 minutter. Form deller af massen.
Fordel dellerne på en bageplade med bagepapir. Bag frikadellerne i ovnen i 15 minutter. Tag dem ud, og steg dem i olie på en pande, så de bliver gyldne.
Tænd ovnen på 200°. Skær skrællen af butternutsquash og knoldselleri med en skarp kniv. Halvér butternutsquashen, og skrab kernerne ud med en ske. Skær butternutsquash og knoldselleri i mindre stykker. Vend rodfrugterne i olie, og drys krydderier over dem.
Fordel rodfrugterne på en bageplade med bagepapir. Bag rodfrugterne i ovnen i 20-25 minutter.
Smuldr fetaen, og bland den sammen med yoghurten i en skål. Skyl limefrugten, og riv skallen på den fine side af et rivejern. Vend limeskal og friskpresset limesaft i dressingen.
Skær granatæblet over, og bank på det med en træske. Pil granatæblekernerne. Skyl spinat, mynte og persille. Hak mynte og persille fint. Smuldr fetaen. Fordel veggiedeller, granatæblekerner, spinat, mynte og persille over grøntsagerne.

Tip!

Synes du, at det er nemmere, kan du sagtens stege dellerne på panden i stedet for at bage dem i ovnen. Steg dellerne i olie på en pande i ca. 12 minutter.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar