Vegetarisk sushi
13. september 2019
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Sushi er meget lettere at lave, end du tror! Prøv denne vegetariske udgave med avocado, mango, agurk og fuldkornsris.
Ingredienser
Udstyr
Bambusrullemåtte
Sådan gør du
Kog risene i ca. 25 minutter, til de er møre og let klistrede. Lad dem trække, til al væsken er fordampet. Rør risvinseddike i, og lad risene køle helt af i køleskabet.
Flæk avocadoer, og skær kødet i skiver. Skræl mangoen, og skær den i skiver. Skyl agurken, og skær den i tynde stave. Rist sesamfrøene på en tør pande, til de bliver gyldne og begynder at dufte.
Læg 1 ark noritang på en rullemåtte med den glatte side nedad. Fordel et lag ris over arket i et tyndt lag, men lad et stykke noritang være bart i toppen.
Drys med sesamfrø, og læg avocado, mango og agurk i en stribe på midten. Rul noritangen sammen rundt om fyldet ved hjælp af rullemåtten. Sørg for at gøre det så stramt som muligt.
Læg gerne de færdige ruller i køleskabet i en halv time, så de kan sætte sig, inden du skærer dem ud med en skarp kniv.
Servér sushien med sojasauce, wasabi og syltet ingefær.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på hjemmelavet sushi