Vegetarisk curry med søde kartofler
8. marts 2023
af
Ditte Ingemann.
Foto: Lene Samsø
Disk op med en varm karryret i fine portionsanretninger. Top med ristede cashewnødder og friske koriander – eller bredbladet persille, hvis du er mere til det.
Bemærk
Simretid: op til 30 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl kartofler, og skær dem i små tern. Pil og hak løg og hvidløg fint. Skræl ingefær, og hak den fint. Hak limeblade fint.
Svits løg, hvidløg, ingefær og limeblade i olie i en stor gryde i et par minutter ved middel varme. Tilsæt karry, gurkemeje og spidskommen, og lad krydderierne brænde en smule af. Vend kartoflerne i gryden, og lad dem svitse med.
Tilsæt hakkede tomater og kokosmælk, og lad retten simre under låg i 20-22 minutter, eller indtil kartoflerne er helt møre.
Hæld bønner i gryden, og lad dem simre med i 3-4 minutter. Pres limefrugt, og smag retten til med limesaft, salt og peber.
Skyl og pluk koriander. Hak cashewnødder groft, og steg dem gyldne på en tør pande i et par minutter. Top retten med cashewnødder og koriander, og servér den evt. med ris.
Tip!
Du kan også sagtens skifte de søde kartofler ud med f.eks. gulerødder og kartofler.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk