Varme hveder
Foto: Columbus Leth
Traditionen tro skal der varme hveder på bordet til store bededag, som altid falder den fjerde fredag efter påske. I gammel tid købte man hvederne til at varme eller riste dagen efter, så bageren i lighed med alle andre kunne holde fri på bededagen. I dag er det ren hjemmebagt hygge, og hurra for det.
Ingredienser
Udstyr
Sådan gør du
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Varme hveder – få viden og gode råd
De hjemmebagte hvedeknopper smager skønne nybagte, evt. med en gavmild klat smør. Men hvordan er det nu lige med varme hveder, hvornår skal de på bordet, og hvorfor?
Hvorfor spiser vi varme hveder?
De varme hveder har været en dansk tradition i mange 100 år. Traditionen opstod som en praktisk foranstaltning, da alle skulle holde fri på store bededag – det gjaldt også bagerne.
Derfor bagte bagerne hvedetvebakker dagen før, som kunderne kunne købe og varme på bededagen. I dag har hvederne dog fået en opgradering og bages som bløde hvedeboller med lidt kardemomme.
Samme tradition ses ikke i udlandet, da store bededag blev indført af en dansk biskop, der mente vi manglede bededage, og dagen er derfor ikke opstået ud fra en bibelsk fortælling.
Hvornår spises varme hveder?
Varme hveder spises oprindeligt først på store bededag, hvor bagerne holdt fri, men i dag spiser mange hvederne aftenen før, dvs. om torsdagen. Det kan man heldigvis selv bestemme, når man bager dem selv.
Store bededag falder altid 4. søndag efter påske. I år falder store bededag derfor den 30. april 2021.
Kan hvederne bages dagen før?
Bollerne kan sagtens bages dagen i forvejen, så du blot behøver at riste dem, lige før de skal serveres.