Varm oksekødssalat med teriyaki-marinade
1. juni 2018
af
Anne-Sophie Lahme.
Foto: Line Falck
Teriyaki er en god genvej til hurtig aftensmad, fordi kødet kun skal marineres i kort tid i saucen. Servér retten med nudler, hvis I er meget sultne.
Bemærk
Marineringstid: 20 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl ingefærstykket, og riv det fint på et rivejern. Riv skallen af hele limefrugten, og pres saften af halvdelen af limefrugten.
Bland ingefær, limeskal og limesaft med teriyaki og citrongræspuré.
Marinér oksekødet i teriayki-marinaden i 15-20 minutter.
Rens forårsløg, og skær dem i grove stykker. Skær broccolihovedet i mundrette bidder. Skyl og tør babyspinaten.
Rist sesamfrø (kan udelades) på en tør pande, til de tager farve. Hæld sesamfrøene i en skål.
Hæld kokosolien på panden, og steg oksekødet på panden sammen med 3 spsk. af teriyaki-marinaden. Kassér den resterende marinade. Tilsæt broccoli og forårsløg, og lynsteg det færdigt ved høj varme.
Fordel spinatbladene på et fad sammen med kød og grøntsager, og drys med sesamfrø. Servér straks.
Tip!
Citrongræspuré er nemmere at arbejde med end hele citrongræs, fordi det er klar til brug i wokretter, dressinger m.m. Fås i større supermarkeder og hos asiatiske købmænd.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk