Vaniljesnurrer med pistaciekaramel
3. januar 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Smør den bløde gærdej med et godt lag vaniljeremonce, og top med sød pistaciekaramel. Så har du en lækker snurre, som smager, så englene synger.
Bemærk
Hævetid: 1½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Lun mælken i en gryde, til den er lillefingervarm. Hæld mælken i en skål, og rør gæren ud heri.
Tilsæt sukker, kardemomme, vaniljesukker, salt, æg, smør og det meste af hvedemelet, og ælt dejen rigtig godt sammen på en røremaskine i ca. 5 minutter, til dejen er glat og smidig. Tilsæt resten af hvedemelet, hvis dejen stadig er klistret.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 time.
Rør smør, flormelis og vaniljesukker sammen til en ensartet masse.
Hæld dejen ud på et let meldrysset bord, og rul den ud til en stor aflang firkant.
Smør remoncen ud på dejen i et jævnt lag. Fold ⅓ af dejen ind mod midten, og læg den anden ⅓ over, så dejen ligger i 3 lag. Skær dejen i 12 strimler. Tag fat i en strimmel, og sno den fra begge sider til en lang spiral. Form spiralen til en snegl, og buk enden ind under sneglen, så den ikke springer op under bagningen.
Fordel snurrerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 30 minutter.
Tænd ovnen på 210°. Bland smør, sukker, sirup, mel og mælk sammen i en gryde, og kog det sammen i 2 minutter. Tag gryden af varmen, og rør grofthakkede pistacienødder i.
Lav en lille fordybning i midten af hver snurre, og læg ca. en spiseskefuld pistaciekaramel ned i hver fordybning.
Bag snurrerne i ovnen i ca. 12 minutter, til de er gyldne og gennembagte.
Kog sukker og vand sammen i en gryde, og pensl snurrerne med sukkerlagen, lige så snart de kommer ud af ovnen.
Afkøl dem på en rist, og servér dem lune og friskbagte.<br />
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på kardemommesnurrer
Powered by Froala Editor