Vaniljebudding med Amarena-kirsebær
7. februar 2020
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Måske er det pga. retrobølgen, at budding er blevet populært igen, men det skal ikke ligge den til last, at den har mange år på bagen. Servér den dirrende dessert med syltede Amarena-kirsebær, og nyd hver eneste skefuld.
Bemærk
Buddingen skal på køl i i alt mindst 5 timer.
Ingredienser
Udstyr
Buddingform, gerne en særligt fin en
Sådan gør du
Udblød husblas i koldt vand i 15 minutter.
Skrab kornene ud af vaniljestangen, og hæld vaniljestangen i en gryde sammen med vaniljekorn og mælk. Bring mælken i kog.
Pisk sukker, æg og æggeblommer lyse. Hæld langsomt den varme mælk i æggesnapsen. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm den op, til den er tyknet. Den må ikke koge! Knug vandet af husblassen, og rør den grundigt ud i den varme creme.
Hæld cremen i en skål, og læg husholdningsfilm over. Stil cremen på køl i 1 time, til den har sat sig let. Den må ikke være helt kold.
Pisk fløden til skum, og vend den i cremen ad to omgange. Hæld blandingen i en buddingform, og lad den sætte sig på køl i 4-6 timer.
Servér buddingen med syltede Amarena-kirsebær.
Tip!
Det er ikke så let at få buddingen ud af formen, hvis ikke du først har varmet formen i en skål varmt vand. Så kan du nemlig vende den rundt ud på et fad med et snuptag.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk