Valnøddemuffins med icing
21. oktober 2019
af
Mette Blomsterberg.
Foto: Lars Ranek
Udvid dit muffin-repertoire med denne lækre opskrift på saftige valnøddemuffins. Pynt de små kager med kridhvid icing og et knasende nøddedrys.
Ingredienser
Udstyr
ca. 10 muffinforme af papir
en fast muffinform (af metal eller silikone)
en sprøjtepose med glat tylle
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Mas kornene med en paletkniv med en anelse af sukkeret, så kornene skilles ad.
Bland vaniljesukker, sukker, mel, bagepulver og salt sammen. Tilsæt æg og olie, imens der piskes grundigt med en elpisker, indtil dejen er uden klumper.
Mælken tilsættes nu lidt ad gangen. Hak valnødderne groft, og vend dem i dejen.
Placer muffinformene af papir i en fast muffinform, og fordel dejen heri.
Bag kagerne i ovnen, til de er gyldne og giver efter ved tryk – ca. 14-16 minutter. Afkøl kagerne helt.
Pisk flormelis med nøjagtigt så meget æggehvide, at icingen bliver skummende luftig og kridhvid efter et par minutters piskning med en elpisker.
Sprøjt den luftige icing på kagerne med en sprøjtepose med glat tylle.
Hak valnødder og pistacienødder groft, og drys dem over icingen.
Tip!
Hvis flormelis og æggehvide blot røres sammen, bliver det en almindelig, glat glasur. Men hvis blandingen piskes, bliver det en luftig icing.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk