Udbenede kyllingelår med rosmarin og appelsin, kålsalat og ovnstegte kartofler
14. august 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
Der er ikke noget som kylling og appelsin i samme fad. Servér med kålsalat og ovnstegte kartofler til. Hvis du ikke kan finde udbenede kyllingelår i supermarkedet og ikke har mod på at udbene selv, så brug blot hele kyllingelår, og lad appelsin og rosmarin stege med i fadet.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Fjern benet fra kyllingelårene.
Riv appelsinskallen fint ned i en skål. Pres saft fra halvdelen af appelsinen udover. Skær den anden halvdel af appelsinen i tynde skiver.
Fyld de udbenede kyllingelår med rosmarinkviste og appelsinskiver. Læg dem med sammenføjningen nedad i en bradepande.
Bland olie, presset hvidløg, salt og peber i skålen med appelsinsaft og -skal. Hæld marinaden over kyllingelårene.
Skrub kartoflerne, og læg dem i en lille bradepande. Dryp med olie, og krydr med salt og peber. Drys med friskhakket rosmarin. Steg kylling og kartofler i ovnen i ca. 35 minutter.
Skyl, rib og hak grønkålen. Snit rødkålen helt fint. Skyl æbler, og skær dem i både. Bland kål og æbler sammen i en skål.
Rør en dressing af eddike, olie, salt og peber, og vend den i salaten. Servér som tilbehør til kyllingelår og kartofler.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk