Tykstegsbøffer med kartoffelsalat og majskolber

15. marts 2021 af .

Foto: Columbus Leth

En god tykstegsbøf er rigtig weekendmad. Servér med en fyldig kartoffelsalat, majskolber og persillesmør. Og selvfølgelig et godt glas vin!

Bemærk
Afkøling: Mindst 1 time.

Ingredienser

Sådan gør du

Skyl og hak persille fint. Rør det bløde smør sammen med persille og flagesalt, og sæt det på køl i mindst 1 time inden servering.
Skrub kartoflerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 10-12 minutter, til de er møre. Pil kartoflerne, og afkøl dem helt. Skyl agurk, tomater og radiser. Skær agurken i tern, og halvér tomaterne. Skær radiserne i tynde skiver.
Rør cremefraiche, mayonnaise, sennep og honning sammen i en stor skål, og smag til med citronsaft, salt og peber. Hak persille og dild fint, og rør krydderurterne i dressingen.
Vend de afkølede kartofler og ca. halvdelen af agurketernene i dressingen. Anret kartoffelsalaten i en serveringsskål, og top den med de sidste agurketern, tomater, radiser og klippet purløg.
Pil majskolberne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 6-8 minutter.
Dup bøfferne tørre, og krydr med salt og peber. Opvarm en (grill)pande med olie og smør, og steg bøfferne i 2-3 minutter på hver side afhængig af tykkelsen.
Servér bøfferne med kold kartoffelsalat, majskolber og persillesmør.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar