Tykke spinatvafler med lakserillette og rejer
2. december 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Bland spinat i vaffeldejen, og tag de smukkeste, grønne vafler op af vaffeljernet. De sætter kulør på aftensmaden og smager skønt!
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl og tør spinaten. Blend alle ingredienserne til vaffeldejen sammen i en blender eller foodprocessor til en ensartet masse.
Varm vaffeljernet op – brug gerne et vaffeljern med plader til belgiske vafler. Pensl pladerne med lidt smeltet smør, og steg vaflerne, til de er gyldne og gennembagte. Der bliver ca. 10 vafler ud af portionen.
Fjern skindet på laksen, og findel laksekødet med en gaffel. Pil og hak rødløget fint. Skyl og hak persillen fint.
Rør cremefraiche, mayonnaise, sennep og citronsaft sammen i en skål, og smag til med salt og peber – vær forsigtig med saltet, da laksen også er salt i sig selv. Vend laks, rødløg, persille og kapers sammen med dressingen. Dæk skålen til, og sæt rilletten på køl indtil servering.
Skyl og tør salaten. Anret spinatvaflerne med lakserillette og rejer, og pynt med salat. Servér med citronbåde.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk