Triple brownie med kaffe og chokoladecreme
26. december 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Er du vild med kombinationen af chokolade og kaffe, vil du elske denne brownie, som indeholder hele 3 slags chokolade samt kaffe i både kage og creme.
Ingredienser
Udstyr
1 firkantet bageform, ca. 18 x 28 cm
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°, og beklæd bageformen med bagepapir. Hak den mørke chokolade, og smelt chokolade og smør i en varmefast skål over vandbad. Pisk æg og de 2 slags sukker let sammen i en skål med en elpisker, og rør herefter det smeltede chokoladesmør i. Bland mel og salt, og sigt det ned i dejen. Rør dejen sammen med den friskbryggede kaffe. Hak de 2 slags chokolade groft, og vend dem i dejen.
Fordel dejen i formen, og bag brownien i ovnen i 25 minutter, til den er fast, men stadig blød i midten. Sæt kagen på køl, til den er helt kold – gerne til næste dag.
Hak mælkechokolade fint, og smelt den i en skål over vandbad. Læg husblas i blød i en skål med koldt vand. Pisk æggeblommer og sukker let sammen med et piskeris i en skål.
Varm fløde, mælk og kaffepulver op til kogepunktet i en gryde. Hæld flødeblandingen over æggeblommerne i skålen under konstant piskning. Hæld blandingen tilbage i gryden, og varm den op til 83° under konstant piskning. Tag gryden af varmen. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme creme.
Hæld cremen over den smeltede mælkechokolade, og rør rundt i midten af skålen med en dejskraber, til cremen samler sig og bliver flot blank. Dæk skålen med husholdningsfilm, og sæt den på køl i mindst 12 timer – gerne til næste dag.
Skær brownien i aflange firkantede stykker. Fyld cremeuxen i en sprøjtepose, og dekorér kagestykkerne med cremen. Pynt med rød skovsyre og spiseligt guldstøv.
Tip!
Både brownie og cremeux skal laves, dagen før du vil servere kagen, da begge dele skal have god tid til at sætte sig på køl.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk