Toscansk kartoffelsuppe med gratineret ostebrød
25. november 2021
af
Winnie Methmann.
Foto: Winnie Methmann
Der er kommet nye pølser på suppen! Den gode gamle kartoffelsuppe har nemlig fået et toscansk strejf og masser af chorizopølse. Servér den med gratineret gedeostbrød, og du har et hit.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Skræl kartoflerne, og skær dem i små tern. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint.
Skær chorizoen i skiver, steg dem sprøde i en stor gryde i et par minutter, og lad dem afdryppe på fedtsugende papir. Lad det overskydende stegefedt blive i gryden.
Steg løg og hvidløg i gryden, til løgene er bløde. Tilsæt kartoffeltern, og lad dem stege med i et par minutter.
Hæld bouillon i gryden, og lad suppen koge i ca. 8 minutter under låg, til kartoffelternene er møre.
Skyl og rib grønkålen, og snit den groft. Rør fløden i gryden, og tilsæt grønkålen. Lad suppen simre i yderligere 5 minutter, og smag til med salt og peber.
Pil og pres hvidløg, og rør det sammen med olie og lidt salt i en skål.
Skær brødet i skiver, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl herefter brødskiverne med hvidløgsolien.
Skær gedeosten i skiver, og fordel dem oven på brødskiverne. Bag brødskiverne i ovnen i 5-7 minutter, til de er sprøde og gyldne.
Skyl og pluk timian, og drys den over suppen lige inden servering. Servér suppen med de gratinerede ostebrød.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk