Tortillaer med refried beans og søde kartofler

I disse mexicanske pandekager er fyldet vegetarisk, og det smager helt fantastisk! De søde kartofler steges sprøde på en pande, og de refried beans koges med en masse smagsgivere og laves til den lækreste bønnemos.

Tortillaer med refried beans og søde kartofler
31-60 min.

(0)

10. august 2018 af Louisa LorangFoto: AOP
Bemærk:Hvis du bruger tørrede bønner, skal de blødes op i vand i minimum 10 timer. Alternativt kan du bruge bønner fra dåse, som du koger sammen med smagsgiverne i 10-15 minutter.

Ingredienser

personer

Tortillaer med søde kartofler

søde kartofler
300 g
olivenolie til stegning
1 spsk.
limefrugter
1
salt
icebergsalater
¼
avocadoer
1
limesaft
1 spsk.
hvedetortillaer
4
yoghurt naturel 1,5 %
1 dl
frisk koriander
½ bundter

Refried beans

tørrede pintobønner (udblødte i mindst 10 timer)
3 dl
løg
1
hvidløg
1 fed
laurbærblade
1
vand fra gryden
1 dl
løg
1
hvidløg
1 fed
smør
40 g
olivenolie til stegning
1 spsk.
frisk koriander
1 bundter
salt
stødt spidskommen
1 tsk.

Sådan gør du

Refried beans

Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne, og skyl dem grundigt i koldt vand. Hæld bønnerne i en stor gryde, og tilsæt vand, så det dækker.
Skræl løg og hvidløg, og skær dem i grove stykker. Læg dem i gryden sammen med laurbærbladet, og lad det koge under låg i 50-60 minutter, til bønnerne er helt møre.
Hæld kogevandet fra bønnerne, men gem det. Tag laurbærbladet op, og kassér det. Blend bønner og løg med en stavblender og sammen med lidt af kogevandet.
Hak løg og hvidløg fint, og smelt smør og olie på en stor, tung pande. Sautér løg og hvidløg i smørret.
Hak korianderstilkene fint, og kom dem på panden. Lad det stege, uden at det tager farve. Kom bønnemosen på, og lad det stege i yderligere 10 minutter.
Salt rigeligt, og smag til med spidskommen. Tilsæt evt. lidt mere kogevand fra bønnerne til allersidst.

Tortillaer med søde kartofler

Skræl de søde kartofler, og skær dem i tern. Steg dem møre i lidt olie på en varm pande. Smag til med friskpresset limesaft og salt, imens de steger.
Skyl salat, skær avocado i skiver og pres saften af limefrugten. Lun tortillaerne, og fordel refried beans og søde kartofler på pandekagerne.
Top med yoghurt og plukket koriander. Servér straks med salat, avocado og limesaft.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'