Tomattærte med timian
1. juni 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Betina Hastoft
Formidabel tærte med små tomater i forskellige farver, der giver en smuk ret. Perfekt til frokostbordet eller picnicturen.
Ingredienser
Udstyr
en tærteform, 24 cm i diameter
Sådan gør du
Kom hvedemel, smør og salt i en foodprocessor, og kør, til blandingen ligner brødkrummer.
Tilsæt æg og mælk, og kør igen, til dejen lige begynder at samle sig. Har du ingen foodprocessor, skærer du smørret i tern og smuldrer dem i mel og salt i en skål, til det ligner brødkrummer – brug fingrene. Saml dejen hurtigt med æg og mælk, og ælt så lidt som muligt.
Hæld dejen ud på bordet, og ælt den let, til den er glat. Måske skal der tilsættes lidt vand eller lidt mere mel. Form dejen til en kugle, og lad den hvile i 30 minutter på køl.
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord, og læg den i en smurt tærteform, så den dækker bunden og de indvendige kanter. Skær overskydende dej væk fra kanten. Prik dejen med en gaffel.
Tænd ovnen på 200º.
Rør fløde og dijonsennep sammen, og smør det på tærtebunden i et tyndt lag.
Skyl tomaterne, skær dem i halve, og læg dem med skærefladen opad i et meget tæt lag på tærtebunden. Drys tomaterne med hakket citrontimian, salt, peber og sukker.
Bag tærten i ovnen i 25-30 minutter.
Tip!
Tomat og ost klæder hinanden, så hvis du har lyst, kan du toppe tærten med revet mozzarella eller skiver af frisk gedeost, før du sætter den i ovnen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk