Tiramisu med pebernødder
6. december 2021
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Columbus Leth
Skift ladyfingers ud med pebernødder, og dyp dem i portvin og gløggekstrakt. Et drys kanel på toppen får gæsterne i den helt rigtige julestemning.
Bemærk
Trækketid: Mindst 5 timer, gerne natten over.
Ingredienser
Sådan gør du
Del æggene i blommer og hvider, og sæt hviderne til side. Flæk vaniljestangen med en skarp kniv, og skrab vaniljekornene ud.
Pisk kornene sammen med æggeblommer og sukker i en skål med en elpisker. Pisk i ca. 10 minutter, til blandingen bliver en lys og luftig æggesnaps.
Vend mascarponen i æggesnapsen til en ensartet creme.
Pisk æggehviderne stive med en elpisker i en skål. Pisk fløden til skum med en elpisker i en anden skål. Vend begge dele forsigtigt i cremen med en dejskraber.
Bland portvin og gløggekstrakt i en skål. Dyp pebernødderne i blandingen, og læg dem lagvist med cremen i portionsglas eller en stor skål. Der skal være to lag pebernødder og to lag creme. Slut af med creme, og sæt tiramisuen på køl i mindst 5 timer eller natten over.
Tag tiramisuen ud af køleskabet. Bland kakao og kanel, og drys det over kagen ved servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk