Thai-rødbedesuppe med chili, ingefær og kokosmælk
22. februar 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
En nem og velkrydret suppe, der varmer i en kold tid. Suppen er både vegetarisk og vegansk.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl rødbeder og kartofler, og skær dem i mindre tern. Pil og hak løg og hvidløg groft. Flæk chilien, fjern kernerne, og hak resten fint. Skræl ingefær, og riv den groft.
Steg kartofler, rødbeder, løg og hvidløg i en gryde med smør og olie i 2-3 minutter ved middel varme. Tilsæt chili, ingefær og garam masala, og steg videre i 1 minut.
Hæld bouillon i gryden, og bring suppen i kog. Skru ned til middellav varme, og lad suppen småkoge i ca. 25 minutter, til grøntsagerne er helt møre.
Blend suppen glat med en stavblender direkte i gryden. Tilsæt kokosmælk, og varm suppen igennem. Smag til med salt og peber.
Anret rødbedesuppen i skåle, og dryp lidt ekstra kokosmælk i hver portion. Drys med sesamfrø, pynt med frisk koriander, og servér med brød.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk