Tarte tatin med æbler og rosmarin
17. september 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Tarte tatin er en fransk upside down-æbletærte, som består af mørdej, æbler og karamel. Den bages med æblerne nederst og dejen øverst, men vendes om ved servering. Det lille tvist af rosmarin er ikke dominerende, men giver blot et lækkert modspil til æblerne og den søde karamel.
Bemærk
Afkøling, mørdej: 1 time.
Ingredienser
Udstyr
1 ovnfad eller tærteform, ca. 22 cm i diameter
Sådan gør du
Bland hvedemel, flormelis, vaniljesukker og salt i en skål. Skær det kolde smør i små tern, og smuldr dem i melblandingen til en grynet masse.
Tilsæt æggeblomme, og saml dejen med hænderne uden at ælte den for meget. Pak dejen ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 1 time.
Skræl æblerne, og skær dem i grove både. Kom smør og sukker på en varm pande, og smelt det langsomt til gylden karamel. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Træk nålene af rosmarinstilken, og hak dem fint.
Kom æbler, vaniljekorn og rosmarin på panden, og lad det stege i karamellen ved middellav varme i 5 minutter, til æblerne er blevet let bløde og helt dækket af karamel. Fordel æbler og karamel i et ovnfad eller en tærteform, og lad massen køle af ved stuetemperatur i 10 minutter.
Rul mørdejen tyndt ud til en cirkel, som passer til din form. Læg dejen oven på æblerne, og fold den ned omkring æblerne hele vejen rundt langs kanten. Prik overfladen med en lille spids kniv.
Tænd ovnen på 180°. Bag æbletærten i ovnen i ca. 25 minutter, til mørdejen er gylden og færdigbagt. Tag den ud af ovnen, og lad den stå i 2-3 minutter.
Vend den forsigtigt, men hurtigt, ud på et fad, så æblerne vender opad. Pynt med hakkede pistacienødder og evt. lidt ekstra rosmarin, og servér tærten lun med kold cremefraiche til.
Tip!
Skal det gå lidt stærkt, kan du bage tærten med færdigkøbt butterdej. Køb den i velassorterede supermarkeder.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk