Tærte med røget mørbrad og grøntsager
15. februar 2022
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Betina Hastoft
Røget mørbrad er markant og intens, så den er god at fylde i en tærte, der gerne må smage af noget. Her får kødet selskab af både grønkål og blomkål, og der er havregryn i dejen for at give hver mundfuld ekstra knas.
Bemærk
Tærtedejen skal hvile køligt i 30 minutter og kan med fordel laves klar i god tid.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°.
Bland mel, salt og havregryn. Smuldr smør i, og saml hurtigt dejen med yoghurt uden at ælte den. Lad dejen hvile køligt i 30 minutter.
Tryk dejen ud i en tærteform, prik huller i den med en gaffel, og forbag bunden i 10 minutter.
Hak løg og grønkålsstængler fint. Snit grønkålsblade i strimler, og del blomkål i små buketter. Steg det hele på en pande i lidt olie 3-4 minutter. Fordel grøntsagerne og mørbrad i tern på den forbagte tærtebund.
Pisk æg, hytteost, mælk og peber. Hæld det over grøntsagsfyldet, drys med revet cheddar, og bag tærten i ca. 30 minutter, til æggemassen har sat sig.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk