Tacos med braiserede svinekæber og stærk tomatsalsa

27. maj 2020 af .

Foto: Betina Hastoft

Det er altid hyggeligt at samles omkring bordet til velsmagende tacos med lækkert fyld.

Bemærk
Kogetid: 1½ time

Ingredienser

Sådan gør du

Puds svinekæberne fri for hinder (eller bed din slagter om at gøre det),og dup dem tørre med køkkenrulle. Rør alle krydderierne sammen i en skål, og vend svinekæberne i krydderiblandingen, så de er helt dækkede.
Brun kæberne på alle sider i en gryde med smør og olie. Tag kæberne op af gryden igen.
Pil og hak løgene groft. Tilsæt løg til gryden, og steg dem, til de bliver klare. Kom de brunede svinekæber tilbage i gryden. Hæld øl i gryden, og tilsæt bouillon, til det netop dækker kæberne. Læg låg på gryden, og lad retten småkoge ved helt lav varme i 1½ time, eller til svinekæberne er møre.
Tag forsigtigt svinekæberne op af gryden, og trevl kødet fra hinanden med to gafler.
Skær tomaterne i små tern, og læg dem i en sigte. Drys dem med salt, og lad tomaterne dryppe af i sigten i 10 minutter. Ryst sigten et par gange undervejs, så så meget af væden som muligt drypper fra.
Pil rødløg, og skær dem i små tern. Skyl og hak chilien fint. Hak persille. Bland de afdryppede tomater sammen med rødløg, chili og persille i en skål. Vend olie og limesaft rundt i salsaen, og smag til med salt og peber.
Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i skiver. Skyl og hak forårsløgene fint. Pluk korianderbladene, og skær limefrugterne i både.
Anret det hele i skåle på et stort bræt sammen med lunede tacos og cremefraiche, og lad gæsterne selv samle deres taco med fyld.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar