Syltede græskar
16. september 2021
af
Anita Lindberg.
Foto: Anita Lindberg
I efterårsmånederne er græskar i sæson og er derfor både lækker og billig spise. Forlæng sæsonen ved at sylte græskar, brug f.eks. hokkaido eller butternutsquash.
Bemærk
Trækketid: 1 døgn.
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl græskarrene, del dem, og skrab kernerne ud. Skær græskarkødet i mindre stykker.
Bland vand, lagereddike og salt, og læg græskarstykkerne i lagen. Lad det stå køligt i 1 døgn. Læg pres på, så græskarstykkerne er helt dækket af lagen.
Bring eddike, æblecidereddike, vand og sukker i kog i en stor gryde. Tag græskarret op af saltlagen, og skyl det. Læg de skyllede stykker i syltelagen, og kog i 5 minutter.
Tag stykkerne op af lagen, og læg dem i rengjorte, atamonskyllede glas. Kom alle krydderier i syltelagen, og kog den ind i ca. 15 minutter.
Hæld lagen over græskarstykkerne, så glassene er helt fyldt op. Dæk med tætsluttende låg, og stil køligt. Brug de syltede græskar som tilbehør, fx til stegt fisk, kalvesteg og frikadeller.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Sådan laver du syltede græskar
De vigtigste ingredienser, når du sylter græskar, er eddike og sukker. Begge er nemlig med til at konservere, så maden kan holde sig længe. Derudover giver de også god smag.
Sukker
- Sukker har indflydelse på både smag og holdbarhed. Man kan bruge almindeligt hvidt sukker, men lyst rørsukker giver en mere fyldig smag.
- Sukker virker konserverende, fordi sukker binder det vand, der naturligt er i frugten, så det ikke er frit tilgængeligt for mikroorganismer, dvs. bakterier og svampe. Det betyder – jo mere sukker der er i, jo længere holdbarhed.
- Sukkermængden afhænger også af, hvor syrlig grøntsagen eller frugten er og af ens egen personlige smag. Derfor er det en god idé at smage på sylten.
Eddike
- Eddike virker konserverende, fordi syren sænker pH-værdien. Lav pH-værdi hæmmer væksten af mikroorganismer.
- Eddikesyltede produkter skal altid være helt dækket af lage og trække lidt tid for at få den rigtige smag.