Svinekød i teriyaki med kål og risnudler

24. december 2020 af .

Foto: Betina Hastoft

Lynstegt kød og grøntsager er garant for nem og hurtig hverdagsmad. Her er en variant, der er både sød og frisk med sprød kinakål og løg. Tilsæt gerne ekstra grøntsager, for eksempel peberfrugt, gulerødder eller sukkerærter, hvis du har dem på lager.

Ingredienser

Sådan gør du

Afpuds svinemørbraden for fedt og sener, og skær den i tynde skiver. Pil hvidløg og rødløg, og skær dem i strimler. Skyl kålen, og skær den i grove strimler.
Opvarm en wok eller dyb pande med sesamolie, og lynsteg kødet i 2 minutter, til det får lidt stegeskorpe. Tilsæt hvidløg og rødløg, skru lidt ned for varmen, og steg i et par minutter.
Bland sød chilisauce, teriyaki, honning og friskpresset limesaft, hæld det ned til kødet, og lad det småkoge i 4-5 minutter.
Tilsæt kål, og lad den simre med i et par minutter, så den stadig har lidt bid. Smag saucen til med limesaft, salt og peber.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og hæld kogevandet fra.
Anret nudler og svinekød i teriyaki i dybe tallerkener, og drys med sesamfrø.

Tip!

I stedet for kinakål kan du bruge palmekål eller spidskål.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar