Svinekam og hvidkålssalat med appelsin og blåbær
Byd julen indenfor på bordet med marineret svinekam og en frisk og sprød salat. Nem aftensmad både til hverdag og fest.

0-30 min.
(0)
15. december 2023 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Peter Kam
Ingredienser
personer
Svinekam med sojamarinade
- svinekam uden svær
- 1 kg
- sojasauce
- ½ dl
- dijonsennep
- 2 spsk.
- flydende honning
- 2 spsk.
Hvidkålssalat
- hvidkål
- 300 g
- mandler
- 50 g
- appelsiner
- 4
- vaniljepulver
- ½ tsk.
- salt og peber
- blåbær
- 125 g
Sådan gør du
Svinekam med sojamarinade
Skær sværen af svinekammen, hvis den ikke allerede er fjernet. Bland sojasauce, sennep og honning, og gnid marinaden ind i kødet.
Tænd ovnen på 200°. Læg svinekammen i et ovnfad, og hæld 2 dl vand i bunden af fadet. Steg svinekammen i ovnen i ca. 1 time, til kødet er mørt og gennemstegt.
Hvidkålssalat
Skyl og snit hvidkål meget fint. Rist mandlerne gyldne på en tør pande, og hak dem herefter groft. Skær 3 appelsiner i tynde fileter. Pres saften af den sidste appelsin ned i en skål, og rør saften sammen med vaniljepulver, salt og peber.
Vend appelsindressingen sammen med hvidkålen, og anret den på et fad sammen med appelsinfileter og friske blåbær. Top hvidkålssalaten med grofthakkede mandler.
Servering
Lad svinekammen hvile i 5 minutter, og skær den herefter i skiver. Anret kødet på et fad, og dryp gerne lidt af stegelagen fra ovnfadet over kødet som ekstra væde. Servér sammen med hvidkålssalaten.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner