Svenske kanelsnurrer med kardemomme og marcipan
11. oktober 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Svenske kanelsnurrer minder en del om de danske kanelsnegle, men er lidt mere brødagtige og indeholder mindre remonce. Her er der tilføjet lidt marcipan i fyldet for at gøre dem ekstra luksusagtige.
Bemærk
Hævetid: I alt 10 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Smuldr gæren, og rør den ud i mælken. Tilsæt sukker, kardemomme, salt, æg og det meste af hvedemelet. Ælt dejen grundigt sammen, helst på en røremaskine i 8-10 minutter ved middel hastighed.
Tilsæt herefter smørret lidt ad gangen, og ælt videre i 8-10 minutter, til dejen er blank og glat og slipper skålens kanter. Tilsæt evt. en smule ekstra mel undervejs, hvis dejen er for klistret. Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dejen langtidshæve i køleskabet i mindst 8 timer (men meget gerne natten over).
Rør det bløde smør sammen med fintrevet marcipan, brun farin, sukker og kanel. Tag skålen med den kolde dej ud af køleskabet, og lad den stå ved stuetemperatur i 30 minutter. Rul den ud med en kagerulle på et meldrysset bord til en stor firkant på ca. 40 x 60 cm. Smør remoncen jævnt ud over dejen.
Fold ⅓ af dejen ind mod midten på den korte led, og fold den anden ⅓ ind over den første, så der er 3 lag dej. Rul dejen forsigtigt ud, så den måler ca. 30 x 45 cm, og skær den i 16 strimler på den korte led. Skær hver strimmel igennem på langs, så den stadig hæfter i den ene ende. Sno de 2 strimler omkring hinanden.
Rul hver snoet strimmel sammen som en snegl, og fold enden ind under sneglen, så den ikke springer op under bagningen. Fordel kanelsnurrerne på bageplader beklædt med bagepapir, dæk dem med et rent, fugtigt viskestykke, og lad dem hæve på bagepladen i 2 timer.
Pensl kanelsnurrerne forsigtigt med sammenpisket æg, og drys med perlesukker. Bag dem i en 200° varm ovn i 12-15 minutter, til de er let gyldne og gennembagte. Lad dem køle af på en bagerist, og servér dem lune.
Tip!
Det bedste resultat opnås ved at bruge en røremaskine, så dejen bliver æltet grundigt og længe, samt at lade dejen hæve på køl natten over. Hævetiden kan dog evt. kortes ned til 2 timer ved stuetemperatur.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Vores bedste opskrift på kanelsnurrer eller vores bedste opskrift på kardemommesnurrer!
Powered by Froala Editor