Svensk pølseret med kartofler og purløg
15. marts 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Svensk pølseret med kartofler og purløg er en nem og lækker ret med masser af fylde og smag!
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl kartoflerne, og skær dem i store tern.
Kog kartoflerne i letsaltet vand i en gryde i ca. 15 minutter, til de er møre. Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle helt af.
Skær pølserne i skiver. Pil løg, og hak dem fint. Steg løgene i smør på en dyb pande i ca. 5 minutter ved middel varme, til de er klare i farven.
Tilsæt kartoffeltern, pølser og de to slags paprika, skru op for varmen, og lad det stege i 5-6 minutter, til det hele er gyldent.
Skru derefter ned til middel varme, og tilsæt tomatpuré, ketchup, mælk og fløde. Vend det hele godt sammen.
Lad retten småkoge i 10 minutter. Smag retten til med salt, peber og æbleeddike.
Servér retten med masser af klippet purløg, plukket kørvel og brød til.
Tip!
Det betaler sig at bruge gode pølser med høj kødprocent. Hvis du har en rest kogte kartofler fra en anden dag, kan du bruge dem i stedet for at koge en ny portion.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk