Sushi i pres med laks og avocado

1. juni 2018 af .

Foto: Henrik Freek

Sushi er sundt og lækkert, og du kan fylde det med netop de fisk og grøntsager, som du elsker mest.

Bemærk
En portion giver 60-70 stykker sushi i alt.

Ingredienser

Udstyr

to ens plastikbokse, ca. 20 x 12 cm

Sådan gør du

Skyl risene godt. Hæld næsten alt vandet fra. Gnid risene mellem hænderne: Tag lidt op ad gangen, og gnid dem mod hinanden – forsigtigt, så de ikke knækker. Denne polering gør, at risene bliver ekstra luftige og glatte efter kogningen. Skyl risene, og gentag processen 3-4 gange. Skyl dem til sidst grundigt, og lad dem evt. trække i vand i en skål i 20 minutter. Lad dem dryppe af i en sigte.
Hæld risene i en gryde med 5 dl vand. Kog op uden at røre i gryden. Læg låg på, og lad risene koge ved svag varme i 10 minutter. Tag gryden fra blusset, og lad risene trække under låg i 10 minutter.
Rør riseddike, sukker og salt sammen, til sukkeret er opløst. Vend forsigtigt marinaden i risene uden at tage den lethed af dem, som er kommet ved kogningen. Lad dem køle af ved stuetemperatur.
Skær laksen i 2-3 mm tykke skiver. Skær avocadokødet i ½ cm tykke skiver. Læg husholdningsfilm i bunden af den ene plastikform. Læg et lag lakseskiver i bunden. Tryk med let hånd et lag ris i ca. 1 cm’s tykkelse oven på laksen (brug ca. ¼ af risene). Smør lidt wasabi på risene. Læg et lag avocado ovenpå, og tryk den lidt ud. Fordel endnu et lag ris i ensartet tykkelse.
Dæk risene med film, og placér den anden form oven på risene. Tryk den øverste form godt nedad, så risene presses sammen.
Vend den pressede sushi ud på et skærebræt, og fjern filmen. Skær med en skarp kniv 5 baner på den ene led og 6-7 på den anden led, så du får 30-35 stykker. Tør kniven af mellem snittene. Lav endnu en portion sushi på samme måde.
Rist sesamfrøene på en pande. Anret sushien på et fad, og drys fx med sesamfrø, rogn, agurk og noritang.
Servér med soja, syltet ingefær og wasabi.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar