Stuvet hvidkål
Den cremede, stuvede hvidkål er perfekt som tilbehør til klassiske danske retter.
(5)
Ingredienser
Sådan gør du
Tip!
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Opskrift på gammeldags stuvet hvidkål
Nogle gange er mormor-mad bare det bedste der findes. Og det er faktisk lige meget, om du er 14 eller 64, så er der noget over en omgang stuvet hvidkål med frikadeller. Stuvet hvidkål er en meget simpel ret og er hurtigt at lave. Så står du med rester af frikadeller, karbonader eller mørbrad, kan du hurtigt strikke en omgang stuvet hvidkål sammen.
Kan man snitte hvidkål dagen før?
Du kan sagtens snitte din hvidkål dagen før. Efter kålen er snittet, skal du blot opbevare kålen i en lufttæt beholder, såsom en bøtte med låg eller en frysepose. Skal det være rigtig nemt, skærer du kålen ud i fire stykker, hvorefter du snitter den på et mandolinjern.
Hvornår spiser man stuvet hvidkål?
Vi fristes til at sige året rundt! Men der er selvfølgelig størst interesse for stuvet hvidkål, når temperaturen daler, friske danske grøntsager er svære at støve op, og man samles indendørs til hyggelig mormor-mad: Altså i vinterhalvåret.
For nogen, måske også dig, er stuvet hvidkål en fast del af julemenuen eller julefrokoster. Det smager nemlig også fantastisk sammen med medister, hamburgerryg, flæskesteg og andet svinekød, vi forbinder med dansk mad.
Stuvet hvidkål med gammeldags opbagt sauce
Til mormor-mad hører der sig opbagt sovs til. Det er ret simpelt at lave, så snart man får mestret at undgå melklumper. Derudover skal du også huske, som opskriften også fortæller, at du skal lade retten koge godt igennem, så melsmagen forsvinder, og blot efterlader den lækre cremede smag af stuvet hvidkål.
Hvor lang tid kan hvidkål holde sig?
Hvidkål kan gennemsnitligt holde sig i 14 dage. Nogle gange mere, andre gange mindre – derfor er det en god tommelfingerregel, altid at dufte til dine madvarer, inden du smider ud. Ofte afhænger madvarernes holdbarhed af, hvordan netop dit køleskab er indstillet, hvordan der er opbevaret i butikken osv.
Frikadeller og stuvet hvidkål
Den helt ideelle og klassiske sammensætning er frikadeller og stuvet hvidkål. Det smager bare skønt sammen. Ofte serveres stuvet hvidkål med frikadeller også med nye danske kartofler. Find vores klassiske opskrift på gammeldags frikadeller her.
Kan man fryse stuvet hvidkål
Snildt. Har du en rest stuvet hvidkål, så har du allerede halvdelen af en omgang aftensmad en anden dag: frys den i en tæt beholder eller en frysepose. Når du tager din stuvet hvidkål op at fryseren, skal du blot lade den tø langsomt op i køleskabet (tag den f.eks. op om morgenen),og derefter skal du bare varme den op på lavt blus.
Sådan laver du en perfekt klassisk stuvet hvidkål trin for trin. Servér med gammeldags frikadeller og frisksnittet hvidkål.