Stikkelsbærfromage
9. oktober 2020
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
En ægte mormor-klassiker fra dengang, de fleste havde deres eget stikkelsbærbed i haven.
Bemærk
Afkøling: Mindst 3 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl stikkelsbærrene. Flæk vaniljestangen med en skarp kniv, og skrab kornene ud. Bring stikkelsbær, vaniljekorn, den tomme vaniljestang, sukker og vand i kog i en gryde. Lad det koge i 8-10 minutter, til stikkelsbærrene er møre og brister let. Afkøl.
Tag 1⁄3 af stikkelsbærgrøden fra, og blend den helt glat med en stavblender. Læg resten af stikkelsbærgrøden i bunden af en glasskål.
Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Del æggene i blommer og hvider, og pisk æggehviderne stive med salt i en anden skål. Pisk 2 dl fløde til skum i en tredje skål.
Pisk æggeblommerne luftige med sukkeret i en fjerde skål. Hæld de blendede stikkelsbær i skålen med æggesnaps, og vend sammen.
Knug vandet af husblassen, og læg den i en kasserolle. Tilsæt saften fra en halv citron, og varm op, til husblassen er smeltet. Hæld husblassen i skålen med æggesnaps i en tynd stråle, imens du pisker med en elpisker. Vend flødeskum og stiftpiskede æggehvider i med en dejskraber.
Hæld fromagen i glasskålen, bland den godt med stikkelsbærkompotten i bunden. Stil den i køleskabet i minimum 3 timer, så den når at sætte sig.
Pisk den resterende fløde til skum med en elpisker i en skål, og fordel den over fromagen. Pynt med strimlet citronskal.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk