Stegte pil selv-rejer med hvidløg, chili og ingefær
En skøn lille ret, som kan nydes til forret eller ved tapasbordet. Sørg for at have masser af godt brød til – og måske et glas kold hvidvin.

0-30 min.
(0)
4. april 2023 af Ditte IngemannFoto: Lene Samsø
Ingredienser
personer
- rå pil selv-rejer med hale
- 400 g
- hvidløg
- 2 fed
- frisk ingefær
- 15 g
- friske røde chilier
- 1
- olivenolie til stegning
- ½ dl
- salt og peber
- frisk basilikum
- 1 håndfulde
- citroner
- 2
- ristet surdejsbrød til servering
- 4 skiver
Sådan gør du
Rens rejerne, og fjern den tynde sorte tarmstreng. Pil hvidløg, og skræl ingefær, og hak begge dele fint. Skyl chili, og skær den i tynde ringe.
Varm olie op i en stor pande. Steg hvidløg, ingefær og chili ved middel varme i et par minutter, uden af det branker.
Steg rejerne på panden ved lidt højere varme, til de er lyserøde og gennemstegte. Krydr med salt og peber.
Skyl og hak basilikum, og fordel den over rejerne. Skyl citronerne, og skær dem i både. Pres saften af ½ citron udover rejerne. Servér med godt ristet brød og citronbåde.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner