Stegt torsk med rødbedesalat og gedeost
17. juli 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling, Skovdal Nordic
Rødbede og gedeost er et vidunderligt match og passer perfekt til lys fisk som torsk. Et farverigt måltid til både hverdag og fest!
Ingredienser
Sådan gør du
Skrub rødbederne, og kog dem i 30 minutter med skræl, til de er møre. Kog perlebyg efter anvisningen på pakken, og lad den køle lidt af.
Lad de kogte rødbeder køle lidt af, og pil herefter skrællen af. Skær rødbederne i grove tern, og læg dem i en skål sammen med perlebyggen.
Skyl og snit rødkål fint i tynde bånd, og vend dem i salaten. Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft. Fordel dem og smuldret gedeost over rødbedesalaten.
Rør olie, eddike, honning, sennep, salt og peber sammen i en skål.
Del torskeloin i lige store stykker, og krydr godt med salt og peber. Steg dem i olie på en pande i ca. 3 minutter på hver side. Servér med rødbedesalat og dijondressing.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk