Stegt laks og kartoffelsalat med grønne bønner
22. november 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Laks med en fyldig salat er nem og lækker hverdagsmad.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Skrub kartoflerne godt, og skær dem i halve eller kvarter afhængig af størrelsen.
Fordel dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olie, og krydr med salt og peber. Steg kartoflerne i ovnen i ca. 35 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Tag dem ud af ovnen, og afkøl.
Skyl bønnerne, skær enderne af, og skær dem i halve. Giv dem et hurtigt opkog i en gryde med kogende vand i 2-3 minutter, til de er let møre, men stadig har lidt bid. Afdryp.
Rens forårsløgene, og skær dem i tynde skiver. Skyl og hak persille fint.
Riv citronskallen fint, og pres citronsaften. Rør olie, 2 spsk. citronsaft, citronskal, sennep og honning sammen i en skål, og krydr med salt og peber.
Bland kartofler, bønner, forårsløg, persille og sesamfrø sammen i en skål, og vend citrondressingen rundt i salaten. Drys evt. med lidt ekstra sesam.
Krydr laksestykkerne med salt og peber. Steg laksestykkerne i olie på en pande i ca. 5 minutter på hver side, til de er akkurat gennemstegte. Anret laksestykkerne med kartoffelsalat, og servér evt. med brød.
Tip!
Undgå at stege laksen for længe, så den blive tør.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk